|
|
Søsterloge Andalucia nr. 1
blev institueret den 14. februar som den første Odd Fellow loge
i Spanien og
med geografisk område, der omfatter hele landet.
Andalusien, provinsen i hvilken logen er beliggende, gav
naturligt dens navn - "Andalucía".
I
det tidlige forår 1995 var søster Ex-storrepræsentant Kamma
Jensen fra Søsterloge nr. 76 Sct. Helene på
ferie i det
Andalusiske og frekventerede en dansk frisør. Netop denne frisør
var, sammen med en gruppe
danske kvinder, interesserede i at
finde ud af, om der var mulighed for at oprette en Odd Fellow
loge i
Spanien. Frisørens afdøde mand havde været Odd Fellow
broder i Frederiksværk.
Det foranledigede, at da søster Storrepræsentant Lene-Marie
Jensen, søsterloge nr. 76 Sct. Helene,
Kamma Jensens datter, 14
dage senere kom til Fuengirola, havde hun retningslinier med fra
Storlogens
embedsmænd for, hvorledes damerne kunne begynde med
at gribe sagen an.Senere samme forår blev 2 forhenværende Odd Fellow søstre
kontaktet af gruppen, som efteråret 1995
samlede ca. 50 damer
til ordensforedrag, holdt af de 2 storrepræsentanter for søsterloge nr. 76 Sct. Helene;
Storlogens embedsmænd havde
billiget dette. Ordensforedraget resulterede i, at der et par
dage senere
blev udfyldt 5 O.F. blanketter A 1, som
storrepræsentanterne havde med hjemmefra. Januar 1996 blev den
første søster indviet i Fredericia - og få dage senere de 5 i
Frederiksværk. Og senere 5 mere i Frederiksværk,
som blev vor moderloge.
Storlogen lod forstå, at der en dag kunne institueres en søsterloge under dansk jurisdiktion, fulgte nogle
år med megen
aktivitet. Vejen til målet var længere end normalt, da der
faktisk ikke var søstre i området.
De 2 forhenværende søstre
Jette Löngren Reimers og Inge Larsen søgte om genoptagelse i
deres tidligere
loge nr. 17 Sinceritas. De havde dog ingen
embedserfaring. Alt skulle læres fra grunden pr. korrespondance
og kommende kandidater måtte være indstillet på at rejse 3000 km
for optagelse i Ordenen og for senere
gradetildelinger.
Interessen var stor, og snart blev rejserne mellem Spanien og
Danmark mange. På 2 år var
det blevet til 25 søstre.
Den uofficielle "Rebekkagruppen i Spanien" blev oprettet
15.2.1996, først med tilholdssted hos en søster og
senere i
nogle restaurationslokaler i Torremolinos. Møderne blev holdt
lidt i stil med et Odd Fellow
Foreningsmøde.
Det var 7 søstre, heraf de 2 genoptagne, som var pionererne, de
tog initiativerne, de udførte arbejdet, og
det er dem, vi kan
takke for, at der så hurtigt blev mulighed for at stifte en Odd
Fellow loge i området.
Det var en stor dag, da hele den kvindelige del af
storembedsmændene med broder Stor Sire Hans Pedersen
i spidsen,
kom til Andalusien for først at indvie lokalerne til Odd Fellow
brug og derefter instituere
søsterloge Andalucia nr. 1 den 14.
februar 1998.
Ved installationen blev de 2 genoptagne søstre henholdsvis
Overmester, Inge Larsen, og fung. Ex-mester,
Jette Löngren
Reimers; sidstnævnte havde fungeret som gruppens formand i 2 år.
Resten af embedsstaben:
Undermester Kirsten Videbech, Sekretær
Zofia Pia Petersen, Skatmester Susanne Henriksen og
Kasserer
Yvonne Topp, var alle blevet optaget i Ordenen og havde fået
tildelt graderne indenfor de 2 år
gruppen havde eksisteret. Og
de blev i stolene i 3 år for dog at få lidt erfaring.
|